Kylie Minogue kommer til Forum
Danmark får besøg af den genopstandne australske popprinsesse Kylie Minogue, der giver koncert i Forum den 8. juni næste år.
Koncerten i København er et led i Kylie Minogues europatur, der begynder i Paris. Det bliver hendes første koncert i Danmark, siden hun optrådte i Aalborg i april 2005.
Umiddelbart efter fik Kylie Mingue konstateret brystkræft.
I mandags udkom australierens første album i fire år med den enkle titel "X" med bidrag fra danske Mich Hansen, alias Cutfather, og makkeren Jonas Jeberg, der har skrevet to numre til popsilden.
Kylie Minogue er desuden aktuel med dokumentarfilmen White Diamonds, som følger hende på tæt hold under turné i Australien og England 2006-07.
***
0 Comments:
Post a Comment
<< Home